JULEAFSLUTNING I SKYDEAFDELINGEN
Skydeafdelingen vil ikke gå glip af en ”skydeaften”, så deres juleafslutning fandt sted tirsdag den 27. november, og i modsætning til dartafdelingen inviterer de IKKE ledsagere med – med mindre de selvfølgelig er brødre og aktive skytter.
Som grund herfor siger afdelingens formand Ebbe G. Hansen: ”Det er halvt så dyrt og dobbelt så sjovt, og så er det ikke alle de ”røverhistorier” der bliver fortalder egner sig for sarte ører ….”

jul2018 22jul2018 21jul2018 Kopi 2

                                      
Inden frokosten startede, bød formand Ebbe G. Hansen velkommen og takkede for et rigtig godt fremmøde i sæsonens første halvdel. Han håbede at det fortsætter sådan efter nytår, hvor man starter mandag den 7. januar, men understregede at der stadig er plads til endnu flere skytter.
Derefter gik man rask om bord i den lækre julemad – igen i år tilberedt af Lonnie Jensen – og hvis man skal tro de forlydende rygter, så var det også i år en fremragende frokost som Lonnie havde fremtryllet.
Da frokosten var godt undervejs, holdt formand Kurt Jørgensen en kort tale, hvor han roste Ebbe for hans meget store engagement i skydeafdelingen, og som tak herfor, overrakte han Ebbe en stor flaske med en speciel juleøl.
Som om gaven fra formanden ikke var nok, følte én af de nye brødre, Søren Kofod Jansson, også trang til at takke Ebbe for en god modtagelse i skydekælderen, og han kvitterede med at overrække ham en platte med våbenskjold som tak.
Efterfølgende blev der raflet og fortalt ”juleeventyr”, som dog ikke tåler gengivelse her.
Foto Frank Graversen