FUGLESKYDNING 2019

Søndag den 16. juni var Forsvarsbrødrene på Bornholm, samlet til den årlige Fugleskydning på Rønne Skydeklubs bane i Robbedale.
Fugleskydningen er en tilbagevendende begivenhed, der har fundet sted siden 1963, hvor Knud Hansen blev kåret som den første Fuglekonge.
I 2018 var det Ebbe Geil Hansen der blev Fuglekonge, og traditionen tro var det ham, der kl. 9.00 afgav det første skud i årets konkurrence.
Heldigvis var konkurrencen tilsmilet af et opklarende vejr, så lørdagens uvejr fik ingen indflydelse på afviklingen.
Det blev en temmelig lang, men til gengæld også en spændende skydning, da det viste sig at fuglen var temmelig sejlivet, så først kl. 13.30 efter 425 skud kunne man endelig kåre Fuglekongen 2019.
Efterfølgende nød deltagerne den medbragte madkurv, inden skydeafdelingens formand Ebbe G. Hansen kunne takke deltagerne for en god og fair konkurrence og derefter udløse spændingen og kundgøre vinderne.
Resultaterne blev som følger:
VENSTRE BEN: Sven-Erik Sørensen for Valde Dolleris
HØJRE BEN: Kurt Jørgensen for Jette Aagaard
VENSTRE VINGE: Sven-Erik Sørensen for Verner Nielsen 
HØJRE VINGE:  Kurt Zarzycki for Carsten Seier
HALEN:  Sven-Erik Sørensen for Villy Jensen
KRONEN :  Valde Dolleris  for Hans Jacob Rømer
NÆBBET:  Kurt Jørgensen for Kurt Zarzycki
PLADEN:   Sven-Erik Sørensen for Kurt Zarzycki
Dermed kunne man kåre Kurt Zarzycki til Fuglekonge 2019 med kronprins Sven-Erik Sørensen.

fugl1 SmallDe glade skytter.

Foto: Villy Jensen

fugl3 SmallSønderskudt fugl.

Foto: Villy Jensen

fugl SmallFuglekonge 2019 Kurt Zarzycki

Foto: Villy Jensen